Otterup Hobbyfoder - Profil

Otterup Hobbyfoder er en privatejet virksomhed, som er beliggende i Otterup på Nordfyn.  Virksomheden ejes af Martin Madsen og Rie Iversen, som begge står for den daglige drift og kontakt med kunder.

Vores ambition er at vejlede, rådgive og servicere vores kunder bedst muligt. Vores filosofi er at lytte til kundernes behov og så tilrettelægge vores sortiment efter det. Vi åbnede i foråret 2005 op i små lokaler på 40 m2.

Vores fokus var på foder til smådyr, samt hund og kat, men med tiden, kom der også forskellige grovvarer, samt hestefoder til. Firmaet udviklede sig, i 2009 blev pladsen for trang og vi flyttede til de 1200 m2 store lokaler på vores nuværende adresse.

Med plads til at forsætte udviklingen af vores virksomhed, kom der forsat nye produkter og nye mærker til, så vi i dag har foder og tilbehør til gnavere, fugle, fjerkræ, hunde, katte, heste m.m Stald & hegnsartikler, skadedyrbekæmpelse, flaskegas og forskellige typer strøelse.